Vi har 5 stjerner på TrustPilot
Eller kontakt os på mail eller telefon:
350+ kunder
Uforpligtende møde
Ingen lange bindinger
Bureau med topkarakter på Trustpilot
Google har netop været ude og annoncere, at de introducerer to nye attributter til det helt klassiske link. Hvad betyder det for dig, din hjemmeside og helt generelt?
Tilbage i år 2005 introducerede Google og flere af de andre større søgemaskiner, attributten nofollow. Forhåbentlig uden at blive alt for teknisk, så ser et normalt link således ud:
<a href="https://stepupmedia.dk">StepUp Media</a>
Med en nofollow attribut på, ser det således ud:
<a href="https://stepupmedia.dk" rel="nofollow">StepUp Media</a>
Det lille nofollow betyder som tommelfingerregel, at man ikke kan stå inde for, hvad der er på den side, der linkes til. Derfor bruges det som standard på f.eks. kommentarsporet i WordPress, hvor man ikke altid kan styre, hvad de der kommenterer, linker til. Ved at bruge rel=”nofollow” på disse links, fortæller vi altså Google og andre søgemaskiner, at de ikke skal følge disse links (fordi vi ikke kan stå inde for indholdet). Det kunne jo f.eks. være nogen misbrugte kommentarsporet til at linke til noget, vi ikke ønskede at linke til.
Søgemaskinerne behandlede det lidt forskelligt, men hovedtanken var det samme. Men hvad mon de gør ved den nye type attributter?
Her næsten 15 år efter nofollow, introducerer Google de nye attributter i dette blogindlæg.
Rel=”sponsored” giver næsten sig selv. Dette skal jf. Google bruges til at markere sponsoreret indhold, hvilket er helt i tråd med tiden. Influencere og lignende har hidtil brugt rel=”nofollow” eller slet intet, men nu har de fået muligheden for at markere et sponsoret link helt specifikt. Med sponsoreret menes jf. Google reklamer, sponsorater eller andre kompenserende aftaler.
Rel=”ugc” står for User Generated Content, altså brugergenereret indhold. Denne attribut vil altså overtage for netop ovenstående eksempel med kommentarspor, men også links i fora o.l. Så snart noget indhold er ude af webmasterens hænder, og er brugergeneret, fortæller vi Google med denne attribut, at det er sådan, det forholder sig.
Nofollow eksisterer stadig, og jf. Google skal det nu kun bruges når der linkes ud til en side, som man ikke ønsker skal have nogen værdi ud af det. På stående fod har vi ikke fundet nogle eksempler på dette – for hvorfor linke til noget, hvis man ikke vil give lidt værdi videre – især når rel=”sponsored” og rel=”ugc” tælles med? Hvis du har et eksempel, så skriv endelig en kommentar.
Tidligere ville Google ikke tage et nofollow link med ind i deres algoritme De skriver i indlægget, at de nye attributter tolkes som hints til, om de skal tage linket med i deres algoritme eller ej – hints, som dog ikke står alene, men tæller i den større sammenhæng. Så hvor nofollow blev helt ignoreret, kan man tolke lidt mellem linjerne, at de nye attributter måske tillægges værdi, men mindre værdi end helt almindelige “follow” links.
Google vil allerede fra i dag tolke disse attributter som hints, mens der ift. crawling og indeksering i Google trækkes en skellinje den 1. marts 2020. Efter denne dato vil nofollow udelukkende være et hint, og ikke nødvendigvis betyde udeladelse fra Google, som det gør i dag.
Vi vil anbefale, at du inden 1. marts 2020 får set på, om du anvender attributterne rigtigt. Bruger du WordPress, er det forventeligt, at WordPress inden denne dato udsender en opdatering, hvor kommentarsporet får rel=”ugc” påført i stedet for rel=”nofollow”. Er det ikke tilfældet, kan dette også klares manuelt med lidt kode.
Har du i dag sponsorerede links eller tilsvarende, som er sat op med rel=”nofollow”, så betyder det ikke, at det fremover er forkert. Google anbefaler, at man får dem ændret til rel=”sponsored”, men de vil også kunne forstå, hvis man bruger rel=”nofollow”.
Er du i tvivl om, hvad du bør gøre, og hvordan du gør det, så står vi klar til at hjælpe. Vores smarte programmer scanner nemt hele hjemmesiden, så du får et overblik over situationen nu, og vi hjælper dig gerne med at træffe den rette beslutning om, hvordan det hele bør opsættes korrekt.
Kontakt
Giv os et kald
71 74 74 68Send os en mail
info@stepupmedia.dk