Specialister i WordPress websites
Hastighedsoptimering spiller en stor rolle for brugeroplevelsen og dine SEO-resultater. Hos StepUp Media er vi eksperter i at gøre WordPress hjemmesider og WooCommerce webshops lynhurtige – med tydelig dokumentation for resultaterne før og efter. Vi hjælper desuden gerne med at optimere Core Web Vitals.
Kontakt os for at sætte fart på dit website! Det kan give bedre placeringer på Google, billigere Ads-annoncer og flere konverteringer!


Bedre SEO-resultater
Hastighedsoptimering ER vigtigt. Særligt fordi, at Google i 2018 annoncerede, at de vil bruge mobilhastigheden som en SEO-faktor, når de rangerer hjemmesider. Årsagen er, at en hurtig hjemmeside giver en bedre brugeroplevelse, hvilket er vigtigt for Google. De ønsker ganske enkelt ikke, at deres brugere skal døje med tunge ventetider.
Ønsker du den maksimale gevinst fra din SEO-indsats, og vil du gøre dig gældende på Googles første side, er der ingen vej uden om et hurtigt website.
Brugerfastholdelse og flere konverteringer
Bedre SEO-placeringer er ikke den eneste årsag til at tage hastighedsoptimering alvorligt. Langsom indlæsning betyder højere bounce rate, altså at dine kunder forlader websitet. Hurtigere websites holder derimod på kunden og får flere salg og kontakthenvendelser.
Studier viser, at konverteringsraten er 3 gange højere for webshops, der indlæser på under 1 sekund! Det tal hænger godt sammen med, at 82% af adspurgte kunder i en undersøgelse svarede, at en langsom side har negative indflydelse på deres købsbeslutning. Du har med andre ord brug for fart.
Vidste du…
Ofte bliver en hjemmeside eller webshop langsom, når der løbende uploades tunge billeder eller videofiler. Men også dit WordPress tema, brugen af plugins samt tredjepartsinstallationer kan sløve hastigheden ved at tilføje unødvendig fyldkode. Det giver en dårlig brugeroplevelse og dårligere resultater på Googles platforme.
Det er blandt andet derfor, at vi hos StepUp Media udvikler nye hjemmesider i vores helt eget WordPress tema, som er trimmet fri for unødvendigt fyldstof – og desuden har specialiseret os i at sætte fart på netop WordPress websites.
Hvor hurtig skal en hjemmeside være?
Google har som sådan intet facit til dette spørgsmål. Men tænk gerne i baner som ”jo hurtigere, desto bedre. Google har dog en anbefaling, der lyder, at en side ikke indlæses langsommere end 2 sekunder, samt at brugeren kan interagere med siden på under 100 millisekunder.
Vi anbefaler, at et website loader på 1-2 sekunder. Her er der vel at mærke tale om mobilversionen.
Hvorfor er der forskel på mobil og desktop?
En computer har ikke bare flere hardwarekræfter at arbejde med, men også typisk en meget bedre internetforbindelse. Derfor kan der være store forskelle på, hvor hurtigt den samme hjemmeside indlæses på henholdsvis en computer og en smartphone – også selvom hjemmesiden har en mobiloptimeret version.
Fordi Google i dag prioriterer brugen fra smartphones over brugen fra computer, eftersom Google har flere besøgende fra de mobile enheder, er et hurtigt website til smartphones essentielt.
Hvor kan jeg måle min hastighed?
Der findes flere steder, hvor du kan måle hastigheden på din hjemmeside eller webshop. De mest benyttede er:
https://pagespeed.web.dev/?hl=da
Husk at være opmærksom på, hvilken geografisk lokation du tester fra, da det har indflydelse på resultatet. Vælg en lokation tættest muligt på Danmark.
Bemærk desuden, at resultaterne i dine målinger kan variere. Dette afhænger af, om din server f.eks. er belastet i testøjeblikket, om du tester fra et dårligt netværk o.l.
Hvad koster hastighedsoptimering?
Prisen på hastighedsoptimering af dit WordPress site afhænger af flere ting. Dels størrelsen på sitet, og dels om det er en hjemmeside eller webshop.
Hos StepUp Media tilbyder vi hastighedsoptimering baseret på lige præcis din hjemmeside eller webshop. Det giver os en bedre mulighed for at tale om, hvad du kan forvente pris- OG resultatmæssigt. Derfor kan vi ikke angive en pris, før vi har set på din hjemmeside. Til gengæld tilbyder vi altid et estimat, så du har et retvisende udgangspunkt.
Kan jeg selv udføre hastighedsoptimering?
Ja. Hvis du har kendskab til programmering eller er god til at håndtere WordPress systemet, kan du godt selv optimere hastigheden på dit website og opnå ganske fine resultater.
Husk dog på, at du piller i ”motoren” på din hjemmeside! Så vær sikker på, at du ved, hvad du gør. Husk også altid at tage en backup.
Vi har tidligere skrevet dette indlæg om, hvordan du selv kan gøre WordPress hurtigere. Måske du kan finde inspiration her.
Er min hjemmeside nede, mens I arbejder på den?
Nej, din hjemmeside kan bruges helt normalt af besøgende kunder. Du bedes dog om IKKE at installere plugins, nye temaer, tredjeparts scripts o.l., mens vi optimerer.
Bliver min hjemmeside langsom igen?
Hvis du ændrer i væsentlige elementer som f.eks. tema, plugins, din hosting, installerer ny pagebuilder eller på anden vis foretager større ændringer, vil det være forventeligt, at din hjemmesides hastighed falder igen.
At du uploader ny tekst, nye billeder, retter priser til, opretter nye produkter, bygger nye landingssider eller foretager anden almindelig indholdsredigering, gør ikke din hjemmeside langsom. Vi sørger for, at websitet er gearet til den normale drift.
Vores fokuspunkter – i hvert projekt.
Pengene værd
Vi udarbejder SEO / søgemaskineoptimering fra vores kontor i Kolding, hvor vi skræddersyer den bedste løsning til din virksomheds kundesegment. Vi arbejder altid ud fra de søgeord, du helst vil findes på – dem, der kan skabe værdi og give nye kunder til din virksomhed! Vi tilbyder mdr. betaling og 100 % indsigt via grundig rapportering og tæt dialog.
Dks bedste support
Du får fuld afrapportering på dine SEO kampagner. Hvilke ord generer trafik og salg, hvilke relaterede eller nye søgeord kan skabe yderligere vækst og skal der fokuseres på et særligt område for din forretning? Vi rådgiver altid med afsæt i din virksomhed – og hos StepUp Media er der tilmed gratis hjælp og support. Det mener vi, udgør et godt samarbejde.
Ingen lange bindinger
Hvordan lyder en aftale iført håndjern og spændetrøje? Vi tænkte det nok, det er ingen interesseret i. Hos StepUp Media er der ingen lange bindinger, blot en minimumsperiode på kun 6 måneder, hvor du kan vælge månedlig betaling. På den måde kan du mærke effekten fra kampagnerne uden at have betalt forud.
Hastighedsoptimering af WordPress – Time is money!
Fart er ikke længere nice to have, men need to have. Her kan du læse mere om, hvorfor pagespeed er så vigtigt.
Et hurtigt website slår ringe i vandet
Der er adskillige fordele forbundet med at have et hurtigt website. Det er naturligvis ikke farten alene, som gør brugeroplevelsen magisk, men den kan være udslagsgivende, når resten af hjemmesiden samtidig fungerer.
Et hurtigt website kan hjælpe dig med at:
Få bedre rangeringer på Google
I dag er søgemaskineoptimering en uundværlig disciplin, hvis du vil gøre din forretning synlig på de vigtige søgeord, dine kunder bruger. Derfor er det helt almindelig praksis, at hjemmeside- og webshopejere bruger mange ressourcer på at udføre SEO og dermed generere en større omsætning.
Når Google skal vurdere de mange, mange hjemmesider, som konkurrerer om synligheden i søgemaskinen, er der mange faktorer i spil. En af de vigtige faktorer er hastigheden på dit website.
Det er dog vigtigt at forstå, at langsommere hjemmesider ikke bliver decideret straffet af Google, men de hurtige opnår en belønning, som giver dem en konkurrencefordel. Årsagen er, at Google indregner brugeroplevelsen i bedømmelsen af de bedste hjemmesider – altså dem brugerne skal se, når de søger. Og et hurtigt website, hvor brugeren med det samme ser indhold og kan interagere med siden, giver ganske enkelt en bedre brugeroplevelse. Hvorimod en langsom hjemmeside vil frustrere brugeren – og dermed også Google, som derfor prioriterer andre hjemmesider i stedet.
Få billigere Google Ads annoncer
Hvordan hænger hjemmesidens hastighed sammen med den pris, du skal give for at få trafik via Google Ads annoncering? Svaret skal findes i, at den pris som du betaler for at få trafik fra dine annoncer, er udregnet på baggrund af et samlet kvalitetsresultat. Når Google vurderer dit kvalitetsresultat, inkluderer de naturligvis den landingsside, som dine brugere føres til: Igen ud fra princippet om, at Google udelukkende ønsker at vise deres brugere gode, relevante resultater.
Din hjemmeside har dermed direkte indflydelse på den pris, som du skal betale for et klik via Google Ads. Du kan med andre ord få flere besøgende for dit markedsføringsbudget, hvis du viser Google, at din side er toptunet.
Modsat kan du faktisk være i risikozonen for slet ikke at opnå en synlig annonceplacering, hvis dit website byder på en dårlig eller irrelevant brugeroplevelse.
Opnå flere konverteringer
Du har lige læst, at du kan få mere trafik ved at blandt andet hastighedsoptimere dit website. Det er guld værd – især da alt peger på, at hurtigere hjemmesider konverterer trafikken bedre!
En konvertering er et udtryk for, at din bruger gennemfører en handling: Typisk at foretage et køb eller udfylde en kontaktformular. Det er et af de vigtigste succeskriterier for et website, at konverteringsraten er god.
Undersøgelser viser, at et hurtige website har en bedre konverteringsrate. Årsagen er, at brugerne har en bedre oplevelse på det hurtigere website, hvilket blandt andet fører til, at de besøger flere forskellige sider inde på sitet. Vigtigst af alt, så undgår du, at dine brugere ganske enkelt forlader dit website med det samme, fordi de ikke gider ventetiden.
Hvordan udfører vi hastighedsoptimering af WordPress?
Når man udfører hastighedsoptimering, er det ikke en proces, som ændrer i den måde, du ser hjemmesiden på med det blotte øje. Det er derimod en manøvre, hvor vi går ind og optimerer billeder, kildekode, scripts m.m., så siden er trimmet og dermed bliver hurtige indlæst.
Når vi hastighedsoptimerer et website, arbejder vi typisk med at:
- Optimere filstørrelser – f.eks. tunge billeder eller videoer
- Optimere i databasen
- Anvende de anbefalede filformater
- Optimere / minimere CSS og JavaScript
- Reducere antallet af sløvende kædeforbindelser
- Opsætte brug af caching
- Optimere det pågældende WordPress tema
- Optimere i brugen af plugins
Vi kan desuden hjælpe med at f.eks. flytte websitet til en mere passende eller dedikeret server, opsætte Content Delivery Network (CDN), optimere på forbindelsen med tredjepartssystemer m.m.
Vi hjælper gerne med Googles Core Web Vitals
Google udrullede deres Core Web Vitals, som en algoritmeopdatering i 2021. Det betyder, at de har indflydelse på din rangering i søgemaskinen.
En vigtig del af Core Web Vitals er at have et website, som indlæses hurtigt. Men indlæsningen er her delt op i forskellige målinger, der både ser på, hvor hurtigt det primære indhold indlæses, hvornår brugeren rent faktisk kan interagere med hjemmesiden og hvorvidt der sker ”spring” på en side, efterhånden som den indlæses. Spring kunne f.eks. være, hvis en vigtig knap har én position først under indlæsningen, men flytter sig, når siden er helt færdig med at loade. Google tegner et eksempel, hvor to knapper med henholdsvis ’Ja’ og ’Nej’ har én position under den indledende sideindlæsning, men bedst som brugeren er ved at klikke ’Nej’, sker der en forskydning i indholdets placering på grund af den fremskredne indlæsning. Den forskydning får brugeren til at klikke ’Ja’ – og giver dermed en dårlig brugeroplevelse.
Eftersom Core Web Vitals og hastighedsoptimering hænger sammen, hjælper vi naturligvis gerne med optimering af begge dele. Alene hastighedsoptimeringen vil bidrage til bedre Core Web Vitals resultater, men vi går gerne skridtet videre for at sikre, at elementerne på siden følger Googles anbefalinger.
Kontakt os og hør mere
Er du interesseret i et hurtigt website, der kan være med til at sikre bedre brugeroplevelser og dermed styrke antallet af konverteringer samt dine placeringer i søgemaskinen?
Så kontakt os og hør hvordan vi kan hjælp med hastighedsoptimering af dit WordPress site.
Send os en forespørgsel på info@stepupmedia.dk eller ring på tlf. 71 74 74 68.
Send os en forespørgsel
Eller kontakt os på mail eller telefon:
200+ kunder
Uforpligtende møde
Ingen lange bindinger