Gratis sporingsanalyse af din sideopsætning
Vi gennemgår din hjemmesides sporingsopsætning, så du sikrer dig, at du modtager alt relevant data om dine besøgendes adfærd samtidig med at GDPR-regler og cookiebekendtgørelsen bliver overholdt. Baseret på vores grundige analyse af jeres sporingsopsætning, kommer vi også med gode råd til optimering og hjælper også gerne med ændringer og optimering. Dette tilbyder vi lige nu helt gratis.
Vi bruger Googles systemer og værktøjer til at overholde de GDPR-regler, der er, om cookies. Vi har den nyttige erfaring og viden til at hjælpe dig og din hjemmeside i gang med det, så du ikke kommer til at bryde reglerne.
Hvad er cookies?
Cookies er en lille datafil, son er blevet opfundet i 1994. I dag bruges det – kort fortalt – til at huske tidligere information, indsamle data og digitale fodspor, som er blevet sendt over internettet, såsom adfærden og personoplysninger fra dine hjemmesidebesøgende. Denne dataindsamling er relevant for dig, da den bruges til at kunne optimere, forme og styre dine digitale kanaler, platforme og annonceringer.
Der er 4 forskellige slags cookies og myndighederne i Danmark bruger følgende begreber:
- Tekniske cookies
- Statistik cookies
- Personaliserede cookies
- Markedsføringscookies
De eneste cookies, der ikke er krav og regler om at skulle informeres om og have samtykke fra de hjemmesidebesøgende, er tekniske cookies. Tekniske cookies samler ikke personlige informationer eller andet data om de besøgende. Disse fokuserer på din hjemmesides tekniske del, såsom at hjemmesiden fungerer, som den skal.
GDPR og cookies
Cookiebekendtgørelsen er grunden til, at du skal have en Consent Management Platform og et synligt cookie-samtykkebanner, så de besøgende selv kan bestemme, om de vil give cookie-samtykke eller ej, og hvornår de vil trække samtykket tilbage igen. Hvis de ikke giver samtykke, er det derfor forbudt at indsamle data, information og oplysninger på dem.
Sammenhængen mellem GDPR-reglerne og cookies kan forklares ved, at cookies som nævnt lagrer personoplysninger, og dette går ind under GDPR. Med GDPR-reglerne skal du kunne dokumentere, at du har samtykke til at behandle personoplysninger – altså de cookies, du indsamler fra de besøgende på din hjemmeside.
Med GDPR-reglerne skal du kunne dokumentere, om de besøgende har takket ’ja’ eller ’nej’ til cookies. Derudover kræver GDPR-reglerne også, at samtykket bliver givet aktivt af de besøgende og ikke via forudfyldte felter af dig som hjemmesideejer. Et aktivt samtykke betyder, at brugen af cookies skal tilvælges og ikke fravælges af de besøgende. Samtykketeksten skal desuden være synlig, letlæselig og -forståelig.
Så let som det er for de besøgende at give samtykke til cookies, skal det også være lige så let for dem at altid kunne trække samtykket tilbage.
Consent Management Platform
Consent Management Platform (CMP) er et softwareværktøj, der gør det nemt for hjemmesideejere at overholde cookies og GDPR-regler herom. Dette sker ved, at Consent Management Platform går ind og blokerer cookies for dine hjemmesidebesøgende, indtil de selv aktivt vælger at give samtykke, og hvilke cookies de vil give samtykke til. Consent Management Platform giver derudover de hjemmesidebesøgende detaljeret information om deres adfærd på din hjemmeside, hvorfor de bliver tracket, og hvem der kan se og spørger om at bruge den information og data om dem.
Consent Management Platform er meget vigtigt at have implementeret for dig som hjemmesideejer, da det er det mest effektive værktøj til at overholde GDPR-reglerne om cookies. Derudover er det altafgørende for at kunne implementere og have gavn af Google Consent Mode V2. Uden Consent Management Platform kan Google Consent Mode V2 ikke implementeres på din hjemmeside.