Data direkte ind i Googles motor
Struktureret data – der også går under navnet schema markup – er et supplement til de såkaldte metadata, du kan vise brugerne i søgeresultaterne. Ved at implementere disse får du mulighed for at vise dine brugere informationer, du mener, er relevante for dem.
Er du indehaver af en webshop, kunne dette f.eks. være bedømmelser af dine produkter, hvilket bliver angivet med stjerner, mens du som lokal forretning f.eks. kan vælge at synliggøre dine kontaktinformationer som fysisk adresse og telefonnummer direkte fra søgeoversigten.
StepUp Media hjælper dig med at opsætte strukturerede data, der hjælper søgemaskinen med at forstå din hjemmeside eller webshops intentioner – og viser brugeren relevante informationer allerede fra når han eller hun har foretaget sin søgning.
Hvad tilfører strukturerede data til din forretning?
Når du tilføjer strukturerede data, giver du søgemaskinen bedre muligheder for at kategorisere dit website og dets relevans i forhold til brugerens søgning. Når brugeren præsenteres for disse ekstra synlige data, ser han eller hun med større sandsynlighed netop din side i resultatoversigten, da du visuelt får en mere markant fremtoning.
Implementeringen af struktureret data kan endda give fordele som f.eks. rich search results, hvor billeder indgår som en del af din visning, Knowledge Graph, hvor din side viser yderligere information om et mærke eller emne, eller måske med breadcrumbs, hvor brugeren allerede fra søgemaskinens resultater kan se produktstrømmen i din webshop eller se hvordan din hjemmeside bevæger sig i dybden med et emne.
Den helt store fordel skal findes i, at det er dit resultat, der skiller sig ud. Det øger sandsynligheden for klik og trafik – og får du trafik fra brugere til siden, der finder det, de leder efter, sker det ofte, at dine placeringer stiger i søgemaskinen. Det fortæller nemlig Google, at brugeren finder relevant indhold i dit webunivers.