Fra code red til klart kodesprog
Teknisk SEO er fundamentet for succes i søgemaskinen. Lad os forvandle din tekniske platform til et springbræt ud i et sandt SEO eventyr.
Vi har 5 stjerner på TrustPilot
Eller kontakt os på mail eller telefon:
350+ kunder
Uforpligtende møde
Ingen lange bindinger
Bureau med topkarakter på Trustpilot
Korrekt teknisk SEO er altafgørende, hvis du ønsker at opnå resultater inden for søgemaskineoptimering.
Korrekt teknisk SEO er altafgørende, hvis du ønsker at opnå resultater inden for søgemaskineoptimering. Det skyldes, det er de tekniske indstillinger og opbygninger, der afgør, hvor læsevenligt og hurtigt dit website er.
Det tekniske fundament er dét, der fortæller søgemaskinen, om den har adgang til hjemmesiden eller webshoppen, om søgemaskinen skal prioritere den ene URL-adresse frem for den anden, så den ikke opfanger duplikeret indhold, og om siden er mobilvenlig, hurtig at indlæse, indeholder korrekt semantisk struktur og meget mere.
Måske har du hørt om begreber som canonical URL, page speed, navigations-struktur, robots.txt, sitemap etc.? Disse er blot nogle af de mange vigtige punkter, som vi gennemgår, når vi udfører teknisk søgemaskineoptimering.
Vidste du, at du med bare en eneste forkert indstilling kan blokere hele dit webunivers fra nogensinde at blive en del af søgemaskinernes resultatvisning? Altså kan en enkelt linje kildekode forhindre søgemaskinen i at præsentere brugerne for alt det gode indhold, du har produceret.
Da teknisk SEO spiller så markant en rolle, gør vi naturligvis en dyd ud af at optimere teknisk. Det gør vi fordi, Google er en maskine, der ser verden i koder. Forsyner man søgemaskinen med de korrekte informationer, vil den læse og forstå ens hjemmeside eller webshop, men forsyner man den med mangelfulde oplysninger og forkerte indstillinger, forvirrer man den og spænder ben for sin egen digitale succes. Faktisk kan det gå så galt, at man udelukkes fra søgemaskinen på vigtige produkter eller services. Det er forretningskritisk.
Der bør tænkes i teknisk SEO allerede når en hjemmeside eller webshop udvikles. Google og andre søgemaskiner foretrækker logisk strukturerede websites, hvor søgemaskinens robot let kan finde og indeksere indhold. Til det formål ser robotterne bl.a. på dine siders placering og tilknytning til over- og underområder, hvilket de f.eks. vurderer relevans ud fra. Ligeledes ser søgemaskinen på interne links, som den navigerer ud fra. Sælger du f.eks. produkter, der ikke er tilknyttet en kategori eller har henvisninger fra andre sider, er det usandsynligt Google finder dem. Dermed vises de ikke i søgemaskinen, og netop derfor er informationsarkitekturen så væsentlig.
Google og andre søgemaskiner ser ikke isoleret på tekniske elementer, når de tildeler dig en placering, men vurderer dem i fællesskab med dine backlinks og dit indhold. Teknisk SEO er dog hele fundamentet for at lykkedes med sin SEO-indsats, hvorfor det blandt andet er vigtigt, at:
Din hjemmeside er hurtig
Hastighed ikke er blot vigtig for at bibeholde dine besøgende, der forlader langsomme sider. Hastighed er en rangeringsfaktor – altså et af de mange elementer, der er med til at påvirke din endegyldige placering i søgemaskinen. Eftersom dette punkt er så vigtigt, bruger vi mange kræfter på at lade vores programmører gennemgå din hjemmeside eller webshop, hvor de optimerer kildekoder, scripts, filstørrelser m.m.
Processen kan være benhård og krævende, men når vi skærer sekunder fra din websides indlæsningstid, bliver det samlede SEO-resultat bedre – og du går frem i placering.
Din webside er korrekt programmeret
Din kildekode bør være ren og fejlfri, så den er ordentligt struktureret og fortæller søgemaskinen om dit webunivers enkelte områder – samt hvordan siden skal behandles. Kildekoden skal – ligesom øvrigt indhold – hentes fra en server, hvilket kan påvirke førnævnte indlæsningshastigheder negativt, såfremt koden er tung og rodet.
Søgemaskinen ser desuden i kildekoden, når den skal finde ud af, hvilket sprog siden skal præsenteres på, hvilke metadata siden er udstyret med og om der eksisterer tags, som fortæller søgemaskinen om en side ikke må indekseres eller om siden måske er flyttet til en ny adresse.
Din mobilvisning fungerer
Google tildeler mobilversioner en enorm betydning, da et stadig stigende antal brugere tilgår hjemmesider og webshops fra deres smartphone. Google vurderer derfor hjemmesiders funktionalitet og brugervenlighed fra responsive apparater, hvilket betyder, at du får ekstra point for at forsyne dine brugere med en velfungerende mobilversion, mens ikke-mobilvenlige sider kan opleve tilbagegang i deres placeringer i søgemaskinen.
Hos StepUp Media tager vi teknisk søgemaskineoptimering dybt alvorligt, da vi ved hvor essentielt det er for et positivt SEO-forløb.
Vore tjekliste til teknisk optimering er lang, og indeholder bl.a. gennemgang af responskoder, page speed optimering, optimering af mobilvenlighed og meget mere. Alt sammen som en del af et vellykket optimeringsforløb, der bringer trafik til din hjemmeside eller webshop.
Kontakt StepUp Media og hør mere om teknisk SEO og betydningen for dit website.
Kontakt
Giv os et kald
71 74 74 68Send os en mail
info@stepupmedia.dk