x
Få et uforpligtende tilbud

Send os en forespørgsel

Eller kontakt os på mail eller telefon:

350+ kunder

Uforpligtende møde

Ingen lange bindinger

Bureau med topkarakter på Trustpilot

Send forespørgsel ny

Vi vender tilbage indenfor 12 timer

350+ Kunder i hele landet

100% ejerskab og ingen bindinger

x
Lukket

Hastighedsoptimering af WordPress - Time is money!

Fart er ikke længere nice to have, men need to have. Her kan du læse mere om, hvorfor pagespeed er så vigtigt.

Et hurtigt website slår ringe i vandet

Der er adskillige fordele forbundet med at have et hurtigt website. Det er naturligvis ikke farten alene, som gør brugeroplevelsen magisk, men den kan være udslagsgivende, når resten af hjemmesiden samtidig fungerer.

Et hurtigt website kan hjælpe dig med at:

Få bedre rangeringer på Google

I dag er søgemaskineoptimering en uundværlig disciplin, hvis du vil gøre din forretning synlig på de vigtige søgeord, dine kunder bruger. Derfor er det helt almindelig praksis, at hjemmeside- og webshopejere bruger mange ressourcer på at udføre SEO og dermed generere en større omsætning.

Når Google skal vurdere de mange, mange hjemmesider, som konkurrerer om synligheden i søgemaskinen, er der mange faktorer i spil. En af de vigtige faktorer er hastigheden på dit website.

Det er dog vigtigt at forstå, at langsommere hjemmesider ikke bliver decideret straffet af Google, men de hurtige opnår en belønning, som giver dem en konkurrencefordel. Årsagen er, at Google indregner brugeroplevelsen i bedømmelsen af de bedste hjemmesider – altså dem brugerne skal se, når de søger. Og et hurtigt website, hvor brugeren med det samme ser indhold og kan interagere med siden, giver ganske enkelt en bedre brugeroplevelse. Hvorimod en langsom hjemmeside vil frustrere brugeren – og dermed også Google, som derfor prioriterer andre hjemmesider i stedet.

Få billigere Google Ads annoncer

Hvordan hænger hjemmesidens hastighed sammen med den pris, du skal give for at få trafik via Google Ads annoncering? Svaret skal findes i, at den pris som du betaler for at få trafik fra dine annoncer, er udregnet på baggrund af et samlet kvalitetsresultat. Når Google vurderer dit kvalitetsresultat, inkluderer de naturligvis den landingsside, som dine brugere føres til: Igen ud fra princippet om, at Google udelukkende ønsker at vise deres brugere gode, relevante resultater.

Din hjemmeside har dermed direkte indflydelse på den pris, som du skal betale for et klik via Google Ads. Du kan med andre ord få flere besøgende for dit markedsføringsbudget, hvis du viser Google, at din side er toptunet.

Modsat kan du faktisk være i risikozonen for slet ikke at opnå en synlig annonceplacering, hvis dit website byder på en dårlig eller irrelevant brugeroplevelse.

Opnå flere konverteringer

Du har lige læst, at du kan få mere trafik ved at blandt andet hastighedsoptimere dit website. Det er guld værd – især da alt peger på, at hurtigere hjemmesider konverterer trafikken bedre!

En konvertering er et udtryk for, at din bruger gennemfører en handling: Typisk at foretage et køb eller udfylde en kontaktformular. Det er et af de vigtigste succeskriterier for et website, at konverteringsraten er god.

Undersøgelser viser, at et hurtige website har en bedre konverteringsrate. Årsagen er, at brugerne har en bedre oplevelse på det hurtigere website, hvilket blandt andet fører til, at de besøger flere forskellige sider inde på sitet. Vigtigst af alt, så undgår du, at dine brugere ganske enkelt forlader dit website med det samme, fordi de ikke gider ventetiden.

Hvordan udfører vi hastighedsoptimering af WordPress?

Når man udfører hastighedsoptimering, er det ikke en proces, som ændrer i den måde, du ser hjemmesiden på med det blotte øje. Det er derimod en manøvre, hvor vi går ind og optimerer billeder, kildekode, scripts m.m., så siden er trimmet og dermed bliver hurtige indlæst.

Når vi hastighedsoptimerer et website, arbejder vi typisk med at:

  • Optimere filstørrelser – f.eks. tunge billeder eller videoer
  • Optimere i databasen
  • Anvende de anbefalede filformater
  • Optimere / minimere CSS og JavaScript
  • Reducere antallet af sløvende kædeforbindelser
  • Opsætte brug af caching
  • Optimere det pågældende WordPress tema
  • Optimere i brugen af plugins

Vi kan desuden hjælpe med at f.eks. flytte websitet til en mere passende eller dedikeret server, opsætte Content Delivery Network (CDN), optimere på forbindelsen med tredjepartssystemer m.m.

Vi hjælper gerne med Googles Core Web Vitals

Google udrullede deres Core Web Vitals, som en algoritmeopdatering i 2021. Det betyder, at de har indflydelse på din rangering i søgemaskinen.

En vigtig del af Core Web Vitals er at have et website, som indlæses hurtigt. Men indlæsningen er her delt op i forskellige målinger, der både ser på, hvor hurtigt det primære indhold indlæses, hvornår brugeren rent faktisk kan interagere med hjemmesiden og hvorvidt der sker ”spring” på en side, efterhånden som den indlæses. Spring kunne f.eks. være, hvis en vigtig knap har én position først under indlæsningen, men flytter sig, når siden er helt færdig med at loade. Google tegner et eksempel, hvor to knapper med henholdsvis ’Ja’ og ’Nej’ har én position under den indledende sideindlæsning, men bedst som brugeren er ved at klikke ’Nej’, sker der en forskydning i indholdets placering på grund af den fremskredne indlæsning. Den forskydning får brugeren til at klikke ’Ja’ – og giver dermed en dårlig brugeroplevelse.

Eftersom Core Web Vitals og hastighedsoptimering hænger sammen, hjælper vi naturligvis gerne med optimering af begge dele. Alene hastighedsoptimeringen vil bidrage til bedre Core Web Vitals resultater, men vi går gerne skridtet videre for at sikre, at elementerne på siden følger Googles anbefalinger.

 

Kontakt os og hør mere

Er du interesseret i et hurtigt website, der kan være med til at sikre bedre brugeroplevelser og dermed styrke antallet af konverteringer samt dine placeringer i søgemaskinen?

Så kontakt os og hør hvordan vi kan hjælp med hastighedsoptimering af dit WordPress site.

Send os en forespørgsel på info@stepupmedia.dk eller ring på tlf. 71 74 74 68.