Ofte stillet spørgsmål

Hvorfor koster nogle hjemmesider 4.000 kr. og andre 40.000 kr.?

Ofte stillet spørgsmål

Hvorfor koster nogle hjemmesider 4.000 kr. og andre 40.000 kr.?

En billig skabelon-hjemmeside

Lad os først slå fast, at der ikke er nogle seriøse webbureauer, som tilbyder hjemmesider til 4.000 kr. Dette vil snarere være prisen hos en billig freelancer.

En sådan løsning indebærer typisk en WordPress hjemmeside, der er sat op med et standardtema (en skabelon) og baseret på brug af gratis plugins. Det giver dig en billig hjemmeside, men med en lav grafisk tilpasningsgrad til din virksomhedsprofil, simple funktioner og blot enkel tilpasning til mobil. Samtidig kan standardtemaer gøre hjemmesiden langsom, fordi det indeholder mange unødvendige funktioner. Det skaber ventetid og utålmodige brugere.

Fordelen er, at det kan være en billig start, men husk at kvaliteten næppe signalerer høj professionalisme eller afspejler din reelle forretningsværdi. Det kan din kunde godt gennemskue, hvorfor han muligvis leder videre i sin købsproces.

 

En professionel hjemmeside

Koster din nye hjemmeside derimod 40.000 kr. kan du begynde at have højere forventninger. Her får du et design, som passer til din forretning og dens målgruppe. Måske endda med detaljer som personliggjort videobanner og tilpassede dynamiske elementer. Det øger antallet af konverteringer og kundetilgangen.

Din nye hjemmeside er desuden ofte baseret på skræddersyet udvikling, hvilket minimerer risikoen for fejl og sikkerhedshuller (fra fyldkode fra for mange plugins eller et stort tema). Siden vil desuden være hastighedsoptimeret (hvilket er en vigtig SEO-faktor) og tilpasset til mobilvisning. Sidstnævnte er vigtigt for at give alle kunder en professionel oplevelse – uanset om de finder dig fra deres iPhone, en Samsung tablet eller en klassisk computer.

Samtidig vil du ofte få flere undersider, personliggjorte kontaktformularer, en SEO-klar hjemmeside (klar til søgemaskineoptimering), opsætning af sporing (Google Analytics o.l.) og evt. opsætning af integrationer til eksterne systemer.

Alt i alt sikrer det en topprofessionel hjemmeside, som fremviser din forretning seriøst og giver din kunde en gennemført oplevelse. Det øger dine salg og antallet af henvendelser.

 

Den (for) dyre løsning

En professionel hjemmeside kan sagtens koste +100.000 kr., hvis siden er kompleks og kravsspecifikationen er omfattende.

Men er din hjemmeside meget dyr, på trods af at stille relativt simple krav, bør du bede om en redegørelse for udviklingstimerne. Dernæst kan du få en second opinion andetsteds.

En ny professionel hjemmeside er naturligvis en investering, som skal passe til din forretning. Men du skal selvfølgelig ikke betale for elementer, du ikke har brug for.

 

NB! Bemærk – Den billige løsning kan også blive dyr! Ikke blot i tilfælde af at det hele skal laves om, men også i kraft af nogle af de kontrakter, som desværre stadig ses i branchen. Dette er f.eks. når du får din hjemmeside til en rigtig skarp pris, men senere finder ud af, du har bundet dig til en kontrakt, som løber i flere år!

Dertil kan det endda være, at din hjemmeside er bygget i et bureaus eget lukkede system, hvormed du ikke kan flytte dit indhold senere, men må starte helt forfra igen.

Du skal derfor sikre dig, du ejer hjemmesiden 100% – uden bindinger!

Få et uforpligtende tilbud

Send os en forespørgsel

Eller kontakt os på mail eller telefon:

200+ kunder

Uforpligtende møde

Ingen lange bindinger

Pop up form

Kontaktoplysninger

Hvad søger du hjælp til?

Kategori

Ellers andet vi skal vide?

Vi tager kontakt til dig med et uforpligtende tilbud inden for 12 timer. 👍🏻