faq - Support og drift

Er WordPress sikkert?

Det korte svar er ja. Systemet er i hvert fald helt på niveau med øvrige CMS på markedet. For at holde WordPress sikkert, kræver det dog, du som administrator holder systemet opdateret.

Giver opdateringer bedre sikkerhed?

For at WordPress fungerer bedst målt i forholdt til sikkerhed, skal systemet opdateres jævnligt. Den gode nyhed er, at WordPress selv foretager mindre opdateringer automatisk, mens du skal give tilladelse til at installere større versioner. Det betyder dog, at når WordPress udsender mindre patches, der retter sikkerhedsbrister op, så sker det, uden du skal bekymre dig. Det giver systemet en vis grad af sikkerhed, eftersom der løbende tages hånd om potentielle risikoer.

Èr plugins sikre?

… Hvis du sørger for at opdatere dem. Modsat WordPress kernesoftware, opdaterer plugins typisk ikke sig selv, selvom der findes enkelte undtagelser – blandt andet det populære sikkerhedsplugin Wordfence.

I tilfælde af, at der eksisterer plugins med sikkerhedshuller, kan WordPress eget sikkerhedsteam gennemtvinge opdateringer fra udbyderen. De fleste plugins er dog sikre og velfungerende, hvis du blot opdaterer dem, når der kommer nye versioner.

Når du udvider med nye funktioner fra plugins, kan du med fordel se, hvornår der sidst er udsendt en opdatering til programmet. Se ligeledes efter, om dit plugin har mange downloads og gode anmeldelser, hvilket kan anvendes som et kvalitetsstempel.

Vil et sikkerhedsplugin minimerer risici?

På trods af at være et sikkert system, kan du med fordel ændre loginsti, aktivere to-faktor login, overvåge suspekte IP-adresser, aktivere malware-scanner og firewall m.m. ved brug af et sikkerhedsplugin.

Særligt de betalte sikkerhedsløsninger styrker din sikkerhed med ganske få klik. F.eks. skifter et sikkerhedsplugin din loginsti, så den ikke slutter på den klassiske /wp-admin. Det kan måske lyde ubetydeligt, men det forhindre hackere i at finde din login-side og gennemtrænge den.

Ligeledes holder programmet øje med, om mistænkelige IP-adresser fra lande med en høj grad af IT-kriminalitet færdes omkring dit website.

Det gør det i forvejen sikre WordPress system endnu bedre beskyttet.

Er WordPress nemt at hacke?

Nej. WordPress er ikke nemt at hacke, da systemet selv foretager mindre sikkerhedsopdateringer – såkaldte patches – hvilket sørger for opdateret sikkerhedsforhold.

WordPress har dog ry for at være et system, der ofte bliver hacket, hvilket skyldes, det er det mest anvendte CMS til at bygge hjemmesider. Husk på, hvis du vil være 100 % sikker på ikke at blive hacket eller risikerer nedbrud, kan du slet ikke have en hjemmeside eller webshop.

Kan WordPress hackes?

På trods af at være et sikkert system, kan WordPress stadig hackes. Når det sker, skyldes det ofte, at CMS, tema eller plugins ikke er blevet opdateret af administratoren. Hackere målretter deres angreb til sikkerhedshuller i ældre WordPress versioner og plugins – særligt dem, der er anvendt af mange brugere, da det gør det lettere at hacke flest muligt.

Hackernes motiver kan være mange. Nogle er interesserede i personfølsomme data, andre søger at få udbetalt såkaldt ransomeware, for at gendanne virksomhedens hjemmeside, mens der også findes en gruppe, som hacker, fordi der er en personlig tilfredsstillelse i at nedlægge en side.

Hvordan gør jeg WordPress mere sikker?

Selvom WordPress er relativt sikkert allerede fra standardinstallation, kan du altid øge sikkerheden for at gardere dig yderligt mod hackerangreb.

Login og kodeord

Mange WordPress-brugere skifter aldrig deres loginnavn fra ”admin” til noget personligt. Af samme årsag er det naturlig for hackere at forsøge sig frem med selvsamme loginnavn.

Herpå bombarderer hackerne din hjemmeside med passwordkombinationer for at trænge ind til dit kontrolpanel. Et kodeord skal derfor være stærkt – og gerne indeholde både bogstaver, tal, små og store karakterer samt specialtegn.

Husk desuden at opdatere dit kodeord jævnligt.

Opdater regelmæssigt

Husker du at opdatere WordPress og plugins regelmæssigt? Når hackere trænger ind, skyldes det tit, der er velkendte sikkerhedshuller, som ikke er lukket på grund af manglende opdateringer.

Opdater din WordPress version når muligt, og tilgå din oversigt over installerede plugins og kontroller muligheden for at opdatere dem. Slet desuden plugins, der ikke er aktive.

WordPress er ét stort økosystem, hvor en enkelt sikkerhedsbrist i et ikke opdateret plugin kan give adgang til hele systemet. Kontroller derfor jævnligt dine versioner.

Installer et sikkerhedsplugin

Det findes mange gode sikkerhedsplugins, som på få minutter beskytter markant bedre. Disse plugins skifter loginsti efter dit ønske, kan generere stærke kodeord, scanner IP-adresser og blokere brugere / lande, hvorfra det oplever suspekt adfærd, opsætter firewall og meget mere, der alt sammen styrker din hjemmeside.

Anvend SSL-certifikat

Med et SSL-certifikat (kendes ved HTTPS forbindelse), sendes der krypteret data mellem server og hjemmeside. Brugeres data sendes altså beskyttet, så ingen kan overvåge de informationer, der udveksles. Anvender din hjemmeside den traditionelle http protokol, sendes data som en almindelig fil, der kan opfanges af de forkerte personer.

Bemærk desuden at Google anser SSL-certifikatet som et positivt Seo-signal.

Er WordPress langsomt?

WordPress er som system ikke langsomt, men kan blive det, efterhånden som du tilknytter tunge medier, flere plugins m.m.

Hvis du oplever, dit WordPress er langsomt, kan det skyldes flere ting.

Har webhottellet betydning for hastigheden?

Er din server langsom, påvirker det den hjemmeside. Det lyder muligvis som en banalitet, da det kan være svært at gennemskue, om man får andet end mere plads, hvis man opgraderer sin webhosting. Billig webhosting kan sagtens være god og det rette valg til mindre hjemmesider, men har man et website med store mængder trafik – og særlige krav til hastigheder – kan du med fordel skifte til et bedre hostingabonnement , hvor du får dit website placeret på en hurtigere server. Du kan sågar investere i en dedikeret server, hvor du ikke deler pladsen med andre hjemmesider eller webshops, hvormed du kan udnytte serverens ressourcer 100 %.

Er du i tvivl om, hvorvidt din server og hostingplan er tilstrækkelig? Kontakt din udbyders kundeservice og spørg ind til de forhold, der er tilknyttet dit abonnement.

Gør tunge filer hjemmesiden langsom?

Hvis du oplever, der går lang tid, når din hjemmesider skal indlæses, kan problemet være forårsaget af store filer. Når en browser skal gengive din hjemmeside hos en bruger, skal den først hente filer og indhold fra en server. Er dine billeder i meget høj opløsning og fylder flere megabyte, går der helt logisk længere tid, før serveren har sendt filerne. Det samme er tilfældet, hvis du har videomateriale liggende lokalt eller hvis du anvender tunge scripts, der skal indlæses.

Ofte er det problemer med billeder, der gør siden langsom. Heldigvis kan du komprimere dine billeder og uploade dem på ny, så de ikke er så ressourcetunge. Der findes også flere plugins til WordPress, der automatisk komprimerer dine billedfiler, så du opnår bedre hastigheder.

Du behøver ikke være nervøs for, at kvaliteten bliver dårlig, da det er svært at se forskellen med det blotte øje. Er du fotograf, galleriejer eller andet, hvor du skal fremvise professionelle billeder i knivskarp kvalitet, er billedkomprimering naturligvis ikke svaret, men for de fleste andre er det en god og bredt anvendt løsning.

Gør for mange plugins hjemmesiden langsom?

Mange oplever, WordPress bliver gradvist langsommere i takt med, der installeres flere og flere plugins. Plugins er et fantastisk redskab, men sørg for kun at bruge de nødvendige til din hjemmeside.

Hver gang du tilføjer nye plugins til din hjemmeside, tilføjer du samtidig mere kode, som skal indlæses. Derfor er det en god idé at kontrollere din liste over plugins og sørge for, alle inaktive plugins bliver slettet.

NB! Hvis du er indehaver af en langsom hjemmeside, og er i tvivl om, hvorfor det er tilfældet, kan du tage en test her: https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/?hl=da. Google analyserer din hjemmeside og påpeger herpå indsatsområder, der vil øge hastigheden på dit website.

Hvordan gør jeg WordPress hurtigere?

Uanset hvad dine test viser på Google Pagespeed eller Pingdom, er der en række områder, alle hjemmesider generelt vil opnå bedre loadtid ved at optimere.

Komprimer billeder

Hvis du ønsker at vinde tid på din loadtime, er det oplagt at starte med at komprimere dine billeder. Når en bruger skal indlæse din hjemmeside, skal alt indhold hentes fra en server. Skal denne server overføre store billedfiler, går der ganske enkelt længere tid. Du kan med fordel komprimere billederne og uploade dem igen manuelt – eller installere et plugin til samme formål. Billederne komprimeres i størrelse og opløsning, men kvalitetsforskellen er på ingen måde skræmmende. Det er dog skræmmende, hvor meget du kan få ud af dette relativt enkle indgreb.

Brug et cache-plugin

Et cache-plugin gør, at en person, der en gang tidligere har indlæst din hjemmeside, får det indlæst betydeligt hurtigere næste gang, fordi computeren husker fra seneste besøg. Der findes mange plugins, der kan løse denne opgave – f.eks. WP Rocket, Cache Enabler, WP Super Cache, W3 Total Cache og mange flere.

Ryd op i din database

Vidste du, at hver gang du redigerer i indhold eller opretter nyt, så gemmer din database de tidligere versioner? Med et plugin kan du let rydde op i din database, så der ikke ligger mange versioner af samme indhold samt gamle kladder.

Anvend f.eks. WP-Optimize eller Advanced Database Cleaner.

Trim dine plugins

Der findes en verden af gode plugins til WordPress, vi har selv givet eksempler på dem, men der er ingen grund til at installere noget, hvis ikke det tjener et formål. Jo flere plugins du installerer, jo mere kode og indhold genererer du – og det skal også indlæses. Du kommer naturligvis ikke uden om at anvende plugins, men sørg for kun at beholde de aktive og afinstallere alt det, du ikke bruger.

Bestil bedre webhosting

Din WordPress-løsnings hastighed er afhængig af din webhosting. Ligger dit website på en langsom server, går det ganske enkelt langsommere for brugeren at hente dit indhold.

Typisk er billigere webhosting kendetegnet af, du deler plads med mange andre hjemmesider og ikke har de hurtigste ressourcer til rådighed. Det kan i visse tilfælde være fint, men ønsker du at skrue op for sidens hastighed, kan du med fordel spørge din udbyder, om de kan give en anden anbefaling. Ofte er svaret en dedikeret server, Content Delivery Network eller Cloudflare Hosting

Hvad skal jeg vide om plugins til WordPress?

En af de ting, som kendetegner WordPress, er systemets opbygning omkring plugins. Et plugin er et modul, som du kan finde og installere via backend i WordPress – altså dit administrationsområde.

Dermed får du let adgang til den funktion, du eller din forretning har behov for. Risikoen ved plugins er dog, at du ikke installerer med kritisk blik for de enkelte plugin, installerer overdrevet og glemmer den løbende opdatering. Læs mere om plugins herunder.

Gør plugins det nemt at tilføje funktioner?

Der findes plugins til næsten alt, hvormed du kan tilføre den funktionalitet, du leder efter. Nogle af de mest kendte plugins til WordPress er Yoast SEO (til søgemaskineoptimering), Wordfence (til sikkerhed), Formidable (til oprettelse af kontaktformularer) og så naturligvis både WooCommerce (E-handelssystem) samt pagebuildere som Elementor o.l.

Denne type plugins gør det let for sidens administrator at tilføje den rette funktion til websitet – uden at skulle have forstand på at programmere.

Der findes ofte helt gratis versioner og muligheden for at installere et plugin sikrer tilgængelighed, hvilket er den helt store fordel. Du kan nemlig få det, som du vil.

Skal vi passe på med for mange plugins?

Lad os først slå fast: Der findes rigtig mange gode plugins, som er nødvendige for de fleste, for at drive websitet effektivt. Men tænk gerne på ordsproget for mange kokke fordærver maden, hvilket også kan formuleres som for mange plugins fordærver websitet.

Årsagen til at plugins kan blive en hæmsko for dit website, er, at de kan gøre sitet langsommere og mere usikkert.

Husk på! Plugins tilføjer ekstra CSS- og HTML-kode samt eget JavaScript, når du installerer dem. Nogle plugins vil fylde ganske lidt plads og tjene et simpelt formål, mens andre er store og derfor også tilfører store portioner af ny kode.

Det kan gøre det langsommere at bruge din hjemmeside (både i frontend og backend), hvormed indlæsningstiden kan påvirke din SEO negativt og frustrere dine brugere. Faktisk kan nogle plugins endda få dit website til at gå i sort, hvis der er kompatibilitetsproblemer!

Desuden skal du være opmærksom på, at den ekstra mængde kode åbner for potentielle sikkerhedshuller – særligt hvis de ikke opdateres! Opdatering foregår manuelt fra backend, og skal foretages løbende.

Er løsningen mon ikke bare at holde sig helt fra plugins?

Nej, det ville være synd. For plugins kan være en god hjælp, når de bruges hensigtsmæssigt.

Løsningen er derfor:

  1. Husk at tænke over, hvad du har brug for: Det kan være fristende at installere et plugin, når du tror, du har fundet det rette. Men nogle plugins er meget store og kan derfor sløve. F.eks. er Jetpack ofte anbefalet, men er et kæmpe plugin, som bl.a. har til formål at tracke brugere, hvilket du sikkert allerede bruger Google Analytics til. Dermed opstår der en sløvende teknisk redundans.
  2. Vær kritisk, når du installerer et nyt plugin: Se på antallet af installationer, rating fra andre brugere og datoen for dit plugins seneste opdatering. Du kan se alle disse data i backend, når du søger og udvælger dine plugins. Vælg populære plugins, der er opdateret for nyligt.
  3. Husk at holde dine plugins opdaterede: Det er rugbrødsarbejde, men det er nødvendigt at holde dine plugins opdateret, hvis du ønsker et velfungerende og sikkert website. Dette gøres fra backend fra din plugin-oversigt.
  4. Ryd op: Mange vil opleve, at deres WordPress tema har adskillige plugins installeret, som de ikke kender. Mange oplever derudover, at de løbende får installeret plugins, som ender med at blive deaktiverede og gjort inaktive, fordi de erstattes eller ikke bruges mere.

Men! alle disse plugins sløver og kan skabe sikkerhedsproblemer. Derfor skal du rydde op løbende og kun beholde dem, du aktivt bruger.

Leder du efter en ny hjemmeside og vil have den bygget ordentligt fra start?

For at undgå problemer med plugins, der sløver, skaber sikkerhedshuller eller får systemet til at bryde sammen, udvikler vi hos StepUp Media din nye WordPress Hjemmeside med brug af de nødvendige plugins, som skal bruges til kravspecifikationen.

Dertil udvikler vi ofte i eget tema for at undgå fyldkode og kodestumper, som kan sløve websitet. Bemærk at vi også tilbyder support, hvormed vi også hjælper med opdateringer, backup etc. efter du har fået overdraget din nye hjemmeside.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere eller for at få efterset dit eksisterende website for brugen af plugins, temaer etc.

Få et uforpligtende tilbud

Send os en forespørgsel

Eller kontakt os på mail eller telefon:

200+ kunder

Uforpligtende møde

Ingen lange bindinger

Pop up form

Kontaktoplysninger

Hvad søger du hjælp til?

Kategori

Ellers andet vi skal vide?

Vi tager kontakt til dig med et uforpligtende tilbud inden for 12 timer. 👍🏻